Sådan finder du de bedste tilbud til hjemmet

Julesalget og januarudsalgene er overståede, og nu skal du være kreativ, hvis du skal finde de gode tilbud. Forårsmånederne er ofte en stilleperiode for butikkerne, og det er sjældent her, du finder de rigtig gode tilbud. Hvis du er heldig, kommer der sommerudsalg (især på tøj), men ellers skal du vente på for eksempel Black Friday i november.

Planlæg dine indkøb og spar penge

Hvis du allerede nu ved, at du mangler en bestemt ting til hjemmet, er det en god idé at holde øjnene åbne. Jo mere forberedt du er, når du støder på et tilbud, jo flere penge kan du spare. Det skyldes to ting: dels kan du lede efter de bedste tilbud på bestemte varer, og dels undgår du dyre impulskøb.

Jo længere tid du har til at lede efter en bestemt vare, jo bedre chance har du for at finde den på tilbud. Du får også hurtigt en fornemmelse af, hvilke butikker der ofte har de samme tilbud, og hvilke butikker der har slagtilbud en gang imellem. På den måde undgår du at falde i fælden med at købe en masse unødvendige ting, fordi de er billige, eller hoppe på gode tilbud, der faktisk slet ikke er så gode. Med andre ord bliver du vant til at navigere i tilbudsjunglen.

Lav din ønskeliste i god tid

Mange danskere ender med at skrible en halv-tilfældig ønskeliste ned 1. december, fordi de ikke har fået tænkt ordentlig over, hvad de egentlig mangler. Det kan dog betale sig at tænke grundigt over, om du for eksempel har brug for en ny blender eller en bedre kaffemaskine i god tid. Det, du ikke får til jul, kan du så for eksempel jagte på januarudsalget. Hvis du er i god tid – eller har meget tålmodighed efter jul – kan du også udnytte Black Friday. Den amerikanske tradition med helt uhørte tilbud er ikke slået helt igennem i Danmark, men du kan som regel stadig gøre en god handel. Især på husholdningsapparater, elektronik og hvidevarer kan du ofte finde gode tilbud på Black Friday (for eksempel her) – men her gælder det igen om at være forberedt, så du ikke falder for et dårligt tilbud. Samtidig skal ud også være meget bevidst om, hvad du ikke mangler, så du ikke ender med at bruge en masse penge på ting, du aldrig får brugt.

Hvis du har fødselsdag inden for de næste måneder, er det også en oplagt chance for at få nogle af de gaver, du ikke fik til jul. Derfor skal du allerede nu begynde at indsamle ønsker.

(Visited 16 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svar på spørgsmålet før du kan sende din kommentar * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.