Nu kan du få dit frimærke på sms

Post Danmark har lanceret et sms-frimærke, så du slipper for turen på posthuset. Se hvordan det fungerer


Når portoen stiger til 8 kr. den 1. april 2011, bliver det samtidig lettere at få fingrene i et frimærke. Nu kan du nemlig få det på sms. Det skriver jp.dk

Sådan gør du

Ved at sende en sms med teksten PORTO til 1990, får du sendt en anmodning om bekræftelse, og herefter får du en tal- og bogstavskode retur. Den skriver du i det hjørne på konvolutten, hvor frimærket normalt sidder, og så kan brevet sendes.

Frimærket koster 8 kr. plus almindelig sms-takst, og beløbet trækkes fra telefonregningen. Man får desuden en kvittering på sms.

Koden kan i første omgang bruges til et normalt A-brev på op til 50 gram i op til syv dage efter købet inden for Danmarks grænser.

Koden tjekkes efter

Sms-frimærket kan kun bruges en enkelt gang, og det tjekkes på samme måde, som når “de rigtige” frimærkers porto undersøges. Det fungerer altså på samme måde som, hvis man har sat for lidt porto på et brev.

(Visited 48 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svar på spørgsmålet før du kan sende din kommentar * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.