Ikke bare en almindelig rugbrødsmad

Brænder du også for dansk mad af høj kvalitet? Smørrebrød er rugbrødsmaden over dem alle – og de fås i alle afskygninger. Du har nu muligheden for at arbejde som smørrebrødsjomfru, såfremt du er iblandt dem, der ikke kan få nok af madderne. Dog består arbejdet som smørrebrødsjomfru ikke kun af at tilberede fascinerende og velsmagende rugbrødsmadder. Oftest står smørrebrødsjomfruer også for buffeter, salatbarer, sildeborde, morgenanretninger osv. De hjælper med at sætte et kreativt præg på maden. Både mænd og kvinder kan besidde denne stilling. Så hvis du er kreativ anlagt og elsker dansk mad, så læs mere om uddannelsen og jobbet her.

 

En spændende hverdag

I arbejdet som smørrebrødsjomfru skal du sammensætte danske råvarer og frembringe smagsoplevelser for dine kunder. Hver dag skal der nyt mad på bordet, så det er vigtigt at have en kreativ sjæl og eksperimentere med nye retter. Udover at lave mad kræver jobbet, at du er udadvendt og god til at snakke med nye mennesker. Det er en spændende hverdag, hvor du får mulighed for at udvide dine kunders smagshorisonter. Du kan både arbejde i en smørrebrødsforretning eller restauranter. Det afhænger af, hvilke forventninger du har til jobbet og arbejdspladsen.

 

Andet end skolebøger

Uddannelsen som smørrebrødsjomfru kræver en gastronomisk erhvervsuddannelse, som tilbydes på størstedelen af erhvervsskolerne i Danmark. Uddannelsen er især god til dig, som aldrig har været en bogorm i skolen. Her får du gennem grundforløb og praktik en grundlæggende viden om ernæring, sundhed og madlavning. Du kan enten vælge at uddanne dig gastronomassistent eller inden for smørrebrød og catering. Herefter kan du afslutte med speciale som kok, cater eller smørrebrødsjomfru. Uddannelsen som gastronom tager 2 år eller 4 år og 9 måneder afhængig af, om du vælger speciale eller ej.

 

Du har på uddannelsen et grundforløb, som foregår på skolen. Herefter har du et hovedforløb, der skifter mellem skoleforløb og perioder med praktik. Fagene, der undervises i, kan eksempelvis være ernæringslære, salg og service, køkkenpraktik og hygiejne. Desuden indgår fag som engelsk, regning og kommunikation og samarbejde. Gastronomuddannelsen afsluttes med en svendeprøve.

 

Så hvad enten, du er til varm eller kolde madder, så kræver det pynt og kreativitet. Hvis overstående har vækket din interesse, så se klik på linket øverst. Sidst, men ikke mindst, har du altid mulighed for at kontakte en studievejleder, der kan vejlede dig til valg af uddannelse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *