GPS-ur på løbeturen

Hvis du ikke selv gider at sidde og prikke din rute ind på et kort, kan du bruge et GPS-ur.

Foto: Creative Commons

Især Garmin har specialiseret sig i at producere ure, der registrerer din løbetur og efterfølgende smider data ind på computeren. Det skriver pcworld.dk.

Foran skærmen kan du derfor få et overblik over, om der var nogle steder på ruten, hvor du sænkede farten og løb langsomt, og du kan naturligvis får det hele vist i en overskuelig grafik.

Et GPS-ur er især praktisk, hvis du løber mange forskellige steder, og det er også i stand til at beregne højdeforskelle på løbeturen, hvis du skulle begive dig uden for pandekageflade Danmark.

Læs også: ” Lav løberuter på nettet”

Garmins modeller hedder Forerunner (model 205, 305 og 405), mens Polar blandt andet står bag RS800 G3, og mindre kendte Globalsat har produceret GH-615B.

Priserne svinger fra omkring 1.000 til 3.000 kroner.

Du kan tage et pristjek på GPS-ure her.

Smart og gratis GPS-program
Selv om du har en GPS til løbeturen, er det ikke sikkert, at du er helt tilfreds med den software, der følger med.

Læs også: “Musik på løbeturen”.

Et rigtigt godt alternativ er derfor SportTracks, der er gratis og byder på mange smarte funktioner. Du kan naturligvis få vist din rute på kort, men du har også en lang række andre muligheder.

Eksempelvis kan du holde styr på, hvor mange kilometer du har løbet i dine sko og dermed vurdere, om det er tid til en udskiftning af dit udstyr.

Du kan downloade SportsTracks her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *