Gør konfirmanden glad – kom med en af disse gaver

Det er snart forår, hvilket er sæsonen for konfirmationer. For konfirmanden er det en vidunderlig dag, og hvem ville ikke også elske en dag, hvor man er i centrum, får sine livretter og modtager masser af dejlige gaver?

Sidstnævnte kan dog være en anelse sværere end at fremtrylle en god portion lasagne, for i takt med at de unge oftere og oftere har et fritidsjob, så køber de gerne bare deres ting selv. At ønske sig sin første mobiltelefon var et perfekt gaveønske – for 10 år siden… Så hvad giver man de smukke unge mennesker nu? Læs med her.

Gaven før festen

Den første tanke, der slår en, når man tænker over gaver til konfirmanden er nok ikke ligefrem at give en gave før festen – og altså ikke til festen. Men ikke desto mindre kan det være en fabelagtig idé, hvis du er forælder til konfirmanden, og din søn går op i, hvordan påklædningen tager sig ud. Du kan nemlig være den stolte giver af et skræddersyet jakkesæt. Lad din søn hjælpe med at designe sit helt eget, og se ham bære det med stolthed i kirken. Kom i gang her.

Gaven til om morgenen

Hvis du stadig holder fast på, at du ønsker at give din gave på selve dagen, så skal du huske, at det også kan være rigtig dejligt at få en morgengave. Morgengaver hører sig ikke kun til ved bryllupper, og faktisk er der også den fordel i det, at din gave sandsynligvis vil blive værdsat mere i øjeblikket, da der på det givne tidspunkt ikke også er ti-femten andre gaver at forholde sig til. En oplagt morgengave til enten pigen eller drengen er et smykke, de kan bære under hele festen. Det kan være et sæt smukke øreringe, et armbånd eller et ur til den unge herre. Du kan se mere her.

Oplevelsesgaven

Som før nævnt, så får konfirmanderne ofte rigtig mange gaver. Du kan skille dig ud ved at give en oplevelse, for ikke nok med at du dermed er den glade giver af et godt, livslangt minde, så er du også den glade giver af en gave, der gør glæde lidt længere. Den er jo trods alt først ”pakket ud”, når oplevelsen er taget i brug. Du kan finde et hav af oplevelsesgaver på internettet, og det er ikke svært at finde en, der passer til lige netop den konfirmand, du ønsker at glæde. Du kan give en helikoptertur, en biograftur med alt betalt eller en tur i en gokart. Mulighederne er mange!

Den fornuftige gave

Er du eksempelvis bedsteforælder, så kan det være, at du synes, det er svært at finde på et eller andet nyt og innoverende. Men det behøver faktisk slet ikke at være så svært, for er der noget, der glæder – og gavner ikke mindst – så er det et tilskud til børneopsparingen. Hvor kedeligt det end måtte lyde, så kender jeg endnu ikke én, der ikke har været glad for lige netop den konfirmationsgave, når SU’en senere presser lidt på pengepungen.

(Visited 25 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svar på spørgsmålet før du kan sende din kommentar * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.