Arranger din egen tøjbyttefest

3059873597_219cca435d(5)

Foto: Stevendepolo

Den 9. januar er international tøjbyttedag, og den kan du være med til ved at arrangerer en tøjbyttefest.

Alle kan organisere en tøjbyttefest. Du inviterer dine venner, sætter stænger op, I kan hænge tøj på, et bord til tilbehøret og måske mærker til tøjet, så gæsterne kan skrive beskeder a la: ‘Værsgo. Kærlig hilsen Sofie’. Server lidt vin, og lad folk gå og småsnakke, og så kan bytningen begynde.

Til en tøjbyttefest tager alle gæsterne et eller flere stykker pænt tøj eller tilbehør med – og så kan man frit vælge noget, som en af de andre har haft med.

“Da vi lavede vores første tøjbyttefest for to år siden, kom der over 100 mennesker,” fortæller Lucy Shea. Hun er stifter af swishing.org. En side hvor folk kan fortælle, hvor der bliver afholdt tøjbyttefester i England, kan uploade billeder fra dem mm.

“Der var mange miljøbevidste iblandt, men også mange modebevidste.”

Lucy Shea selv er ‘fashionista’ og medstifter af det ‘grønne’ engelske pr-firma Futtera, der arrangerer byttefesterne, som på engelsk hedder ‘swishing parties’ – navnet efterligner lyden af tøj, der bevæger sig.

Læs mere om ‘swishing’ på swishing.org

(Visited 18 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svar på spørgsmålet før du kan sende din kommentar * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.