3: Ingen returret på iPhone 4

Teleselskabet 3 har valgt ikke at give kunderne den 30 dages returret, som Apple ellers har lovet de nye iPhone 4 ejere.

Da Apple holdt et pressemøde omkring antenneproblemerne, kom de frem med to mulige løsninger:

  1. Få et gratis cover / etui til din nye iPhone 4
  2. 30 dages fuld returret

De 30 dages returret skulle meget gerne have sikret de nye ejere af en iPhone 4, gennem 3, at de kunne afl. telefonen tilbage og få det fulde beløb returneret ( også de penge som man havde betalt for abb.), så længe man havde problemer med signalet.

Dette skulle også være muligt ifølge Apple, uden at forbrugeren skulle bevise eller forklare noget.

Dette gælder dog ikke hos teleselskabet  3… Hvis man har købt sin iPhone 4 hos 3 har man ifølge dem ingen returret.

– “Vi har valgt at give kunderne den almindelige to års reklamationsret, som man har med alle andre produkter,” fortæller kommunikationschef Stine Green Paulsen.

Dvs. at hvis du oplever problemer med din iPhone 4 og signalet skal du igennem alt det sædvanlige bøvl;  skal du indlevere telefonen tilbage til 3, som så vil undersøge den for fejl, og bagefter vil en tekniker undersøge signalet der hvor du bor f.eks.

– “Vi anbefaler som altid, at vores kunder tjekker vores dækningskort, inden de køber et abonnement hos os,” siger Stine Green Paulsen til mobilsiden.dk

Til iphone.vildmedmac.dk siger Stine dog at de har spurgt Apple mht. til de 30 dages returret men intet svar fået endnu, og hvis man oplever problemer så siger Stine at de vil sende en tekniker ud og teste miljøet man er i.
Og hvis det viser sig, at der reelt er et problem, går salget tilbage, og kunden bliver også løsnet fra abonnementet.

Dpg kan TV2’s gadgetanmelder David Guldager i Go Morgen Danmark, fortælle at han oplevede MASSIVE problemer med signalet.
Det kan kommunikationschef Stine Green Paulsen dog ikke genkende.

– “Vores test viser faktisk, at iPhone 4 performer ganske godt på signalet,” siger hun.

Dog hvis man har købt sin iPhone hos Telia får man uden videre de 30 dages returret som Apple også har lovet.
Hos Telenor får man også de 30 dages returret, dog ved Telenor endnu ikke om man på samme tid kan få opsagt sit nye abonnement, eller om man skal betale for det, de næste 6 måneder.

– “Vi taler med Apple om, hvordan vi håndterer reklamationsretten, men vi har endnu ikke fået en aftale på plads,” fortæller kommunikationsmedarbejder Claes Amundssen.

Læs hele artiklen hos vores samarbejdspartner Vildmedihone.dk

(Visited 13 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Svar på spørgsmålet før du kan sende din kommentar * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.